KalundborgNatur

Gå til indhold

Hoved menu

Kalundborgs Natur
Kalundborg kommune dækker et areal på 604 km2 og har 160 km kystlinje. Vi har to af Danmarks største søer nemlig Saltbæk Vig og Tissø. Vi har spændende øer - Sejerø og Nekselø - der er åer og tørre overdrev, Sjællands største hedeareal, Eskebjerg Vesterlyng, med to vandreklitter, alt dette  ligger inden for kommunes grænser og alt sammen med spændende plante- og dyreliv. Sjældne arter og stor naturmæssig skønhed går hånd i hånd i hele området. Det er mit håb, at siden vil give læseren/ brugeren en både flot og informativ oplevelse af den fantastiske natur, der findes i Kalundborg kommune. Samt lyst til at gå ud og opleve naturen på egen hånd.

Røsæs - spidsen af Røsnæs set fra Bavnebjerg

Det er mit håb, at brugerne kan have fornøjelse af siden og få inspiration til ture ud i naturen.
Det vil tage tid at opbygge denne hjemmeside, og jeg håber på overbærenhed overfor lokaliteter, der endnu ikke er beskrevet, eller evtentuelle fejl der er opstået undervejs.  
Følg også den tilhørende facebookside:   Giv gerne  et "like" på facebooksiden! Siden er også på twitter
Over 2600 følger siden på facebook - mange tak for støtten og alle de venlige og positive bemærkninger.

Opdateret d. 3. april 2016 med nye billeder på forside, naturen lige nu og ugens naturbillede

God fornøjelse!
Ole Agerbæk
Agerbæk-Foto


Marsvin set i Kalundborg Fjord.


Marsvin, i Kalundborg Fjord, set fra Ulstrup Sønderstrand på Røsnæs.
Marsvinet er den eneste hvalart, der yngler i de indre danske farvande.
Det er en af de mindste tandhvaler og kan blvie op til 160 cm.


Rød glente i området mellem Buerup og Halleby Ore i bakkerne øst for Tissø.

Rød glente i området mellem Buerup og Halleby Ore i bakkerne øst for Tissø.
Rød glente i området mellem Buerup og Halleby Ore i bakkerne øst for Tissø.


Rød glente i området mellem Buerup og Halleby Ore i bakkerne øst for Tissø.


Gravænder hviler, Tissø februar måned.

Gravænder hviler, Tissø februar måned.

Grøn frø på Reersø.
Grøn frø repræsenterer et ganske specielt genetisk fænomen. Den er faktisk ikke en rigtig art, men derimod en hybridform mellem to arter: De to forældrearter er latterfrø og kortbenet grøn frø, som begge primært lever syd for Danmark kortbenet grøn frø, kendes slet ikke fra Danmark, mens latterfrø lever nogle enkelte steder.

Hør grøn frø her
Lydfilen åbner på en ny side.

Grø frø på Reersø.
Grø frø på Reersø.


Ung Jagtfalk ved den nordlige ende af Tissø. Jagtfalken er en sjælden gæst i Danmark.

Ung Jagtfalk ved den nordlige ende af Tissø.org
Strandet Klumpfisk på Asnæs


Mia Michéle Børglum Cholewa fandti december 2015 en strandet Klumpfisk (Mola mola) på sydsiden af Asnæs.
Fisken måler godt 60 cm., og er derfor kun et lille eksemplar af arten.


"Blodmåne" - fuld måneformørkelse - over Kalundborg, ved billede 2 er den aftaget ca. 20 minutter. Både månen og stjernerne bliver trukket lidt på billederne pga. jordens rotation, og den lange lukketid på kameraet.

"Blodmåne" - fuld måneformørkelse - over Kalundborg
Havørn ved Tissø


Havørn ved Tissø

Dådyr ved Trustrup Skov mellem Gl. Svebølle og Øresø.

Dådyr ved Trustrup Skov mellem Gl. Svebølle og Øresø
Røsnæs Udvikling og Beboerforening har i samarbejde med Kalundborg Kommune opført et Naturrum

Røsnæs Udvikling og Beboerforening har samarbejde med Kalundborg Kommune opført et Naturrum hvor den gamle Lecafabrik lå.
Den første del blev indviet d. 28. maj. Se mere på facebooksiden.

Se mere under Røsnæssiden.

Røsnæs Udvikling og Beboerforening har i samarbejde med Kalundborg Kommune opført et Naturrum

Røsnæs Udvikling og Beboerforening er i samarbejde med Kalundborg Kommune opført et Naturrum
Spidsen af Røsnæs, set fra toppen af fyret.


Spidsen af Røsnæs, set fra toppen af fyret.

Grimme ællinger – Danmarks nationalfugl.
Svaneunger, eller i H.C. Andersens terminologi ”grimme ællinger”, fra sidste år i en broget fjerdragt. De tre Knopsvaneunger søgte føde i Nekseløbugten ved Havnsø. Svaner er planteædere, både når de æder i vandet eller på markerne. Der skal store mængder føde til, en voksen hansvane kan veje op til 16 kg. I vinterperioden, hvor der kommer trækkende svaner fra andre dele af Europa, kan der være op til 70.000 knopsvaner i Danmark.
Filmen har desværre lidt vindstøj enkelte steder, min nyindkøbte vindhætte til mikrofonen var ikke kommet med i tasken

Grimme ællinger – Danmarks nationalfugl.<br />Svaneunger, eller i H.C. Andersens terminologi ”grimme ællinger”, fra sidste år i en broget fjerdragt. De tre Knopsvaneunger søgte føde i Nekseløbugten ved Havnsø.
En kort film med Vandstæren fra Ørresø Mølle

En lille film med vandstæren fra Ørresø Mølle.


Rådyr i fuldt firspring - Bauneskoven på Røsnæsspidsen

Rådyr i fuldt firspring - Bauneskvoen på Røsnæsspidsen
Hare på Sejerø


En hare på Sejerø .


Sejerø i baggrunden, ederfugle i forgrunden, set fra Sejerøfærgen.

Sejerø i baggrunden, ederfugle i forgrunden, set fra Sejerøfærgen.
Sejerø huser en bestand af vilde påfugle. Siden 1971 har de klaret sig selv og ynglet.


Sejerø huser en bestand af vilde påfugle. Siden 1971 har de klaret sig selv og yngler.


Hættemåge, den mindste af vore almindelige måger, her i vinterdragt, det vil sige uden hætte, men med en plet bag øret.

Hættemåge i vinterdragt
Den røde glente er en elegant rovfugl med en karakteristisk smal, kløftet hale og lange, smalle vinger.


Den røde glente er en elegant rovfugl med en karakteristisk smal, kløftet hale og lange, smalle vinger. Rød glente er tilknyttet kulturlandskabet. De ret få ( 40 - 50 par) danske ynglepar findes især i dyrkede områder med småskove. I vinter halvåret kommer mange svenske fugle til Danmark. Den røde glente er næsten altædene, både ådsler og levende smådyr og fugle indgår i føden.
Set januar omkring Kelleklinte.


Ole Agerbæk - januar 2012
Agerbæk-Foto
www.agerbaek-foto.dk


Tissø set fra øst fra bakkerne vest for Buerup

Panorama af den østlige side af Tissø, set  fra bakkerne vest for Buerup.

Denne hjemmeside inderholder data fra Geodatastyrelsen, TK/kort25 - Klassisk udgave, hentet  januar 2013.

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu